main-picture-article

Da kunsten kom til Shanghai

Et hidtil anonymt kvarter i Rom, Tor Marancia,er blevet genstand for romernes og alverdens kunstopmærksomhed grundet etstreet art-projekt ud over det sædvanlige.

Af JESPER STORGAARD JENSEN

ROM - "Welcome to Shanghai". Således lyder graffitien på en mur i Roms Tor Marancia-kvarter, i byens sydlige del, omkring halvanden kilometer i luftlinje fra Colosseum. Umiddelbart giver kombinationen Shanghai-Rom ingen mening, og forklaringen får jeg først på en af områdets cafeer, hvor jeg falder i snak med Franco Romani, en af kvarterets ældre beboere: "I tidernes morgen bestod Tor Marancia af en gruppering af lave huse, der lå i nærheden af Marana-floden. I vinterhalvåret gik den ofte over sine bredder, og mange familier led under vand i deres hjem. Et vittigt hoved fandt derfor på at opkalde kvarteret efter Shanghai, en af de byer i verden der angiveligt er mest plaget af oversvømmelser. Vi ældre beboere kalder stadig hinanden for 'sciangaini'. Det er jo et stille kvarter. Eller rettere sagt det var. For med de ny murmalerier får vi konstant besøg ... af folk inde fra byen, af turister og af pressefolk", fortæller Romani.

   Tor Marancia har aldrig været kendt for noget særligt. Ingen attraktive parker, ingen fascinerende fontæner, ingen særlige kulturinstitutioner. Intet. Kvarteret blev opført i starten af 1930'erne i et område, der dengang mest af alt havde karakter af landlig sump. Angiveligt blev de mange lave bygninger banket op på blot to måneder, og da fascistpartiet i perioden fra 1924 til 1932 rev et stort antal bygninger ned i Roms centrum for at gøre plads til den centrale Via dei Fori Imperiali blev mange af de indbyggere, der måtte forlade deres hjem, flyttet ud til Tor Marancia. Dette urbanistiske hast- og makværk førte imidlertid til, at området kun formådede at holde stand i knap to årtier. I 1948 var kvarteret så forhutlet og socialt belastet, at myndighederne ganske enkelt besluttede sig for at jævne hele molevitten med jorden. I stedet blev der opført en række etageejendomme, af hvilke mange den dag i dag fortsat forpagtes af Roms kommune og bebos af mindre bemidlede familier med kommunalt tilskud.

   I dag, omkring 70 år senere, udgør områdets omkring 20.000 beboere en noget blandet antropologisk landhandel - arbejdsløse, middelklasse med sociale ambitioner, småborgere, lidt mikrokriminalitet i krogene samt en håndfuld personer i husarrest. Og stadig ingen attraktioner. I årtier har Tor Marancia ligget og passet sig selv i anonym stilhed. Lige indtil dette forår, hvor Welcome to Shanghai-graffitien fik selskab af et kinesisk lignende murmaleri med samme påskrift, udført af den international anerkendte kinesiske graffitiartist og murmaler Caratoes. Men det var ikke det eneste, for hele 21 14-meter-høje og ti-meter-brede murkunstværker har dette forår set dagens lys i Tor Marancia. De er blevet udført af kendte, håndplukkede street art-kunstnere fra Frankrig, Argentina, Tyskland, Italien, Østrig, Portugal, USA og UK. Tilsammen udgør deres værker projektet "Big City Life Tor Marancia",  Roms første open air-museum, åbent 24 timer i døgnet, året rundt.

   "Tor Marancia kunne sådan set have ligget og passet sig selv i al evighed. Men vi valgte dette område efter nøje antropologiske, økonomsike og urbanistiske studier, og jeg vil faktisk sige, at dette projekt især er blevet til for at sætte en stopper for områdets historiske immobilitet", siger Stefano Antonelli. Han kalder sig selv for Urban Curator og er indehaver af 999Contemporary - kulturel forening, kulturgalleri og organisator af street art-projekter.

PROJEKTET har været undervejs i halvandet år, og i forsøget på at finde det rigtige sted i Rom har Antonelli samarbejdet med hele tre universiteter - Kiev Universitets fakultet for semiologi, Chicago Universitets fakultet for sociologi og Roma Tre Universitetets urbanistiske fakultet.

   Antonelli påpeger, at street art er meget forskellig fra graffiti. Normalt forsøger graffiti-malerne ikke at please nogen, snarere tværtimod. Murmalerne er derimod kunstnere, der ofte er ude i en byforskønnelsesmission. Således også i Tor Marancia, hvor der fra projektets start har fundet en dialog sted mellem kunstnerne og områdets beboere.

   "Fra idé til udførelse har der fundet mange etaper sted. Først fik vi kommunen med i projektet, så fandt vi en privat sponsor, der har været fundamental. Så startede vi med at udvælge kunstnerne, der alle har udført deres kunst uden betaling. Hver af de udvalgte kunstnere sendte tre forskellige skitser som blev vist og debatteret med beboerne i den udvalgte karré, hvor alle murmalerierne er samlede. Men street artisterne har også lyttet til beboernes personlige historier og ladet sig inspirere af disse. Det har selv sagt øget beboernes følelsesmaessige involvering i projektet", forklarer Antonelli.

   En af disse personlige historier er blevet foreviget af Seth, kendt fransk street artist. I hans værk Il Bambino Redentore (Jesusbarnet), er en dreng kravlet op på en selvtegnet stige og skuer imod horisonten. Værket beretter om drengen Luca, der boede i den pågældende ejendom. Under en fodboldkamp som 14-årig fik han et ildebefindende og døde dagen efter.

   Roms førstw open air-museum er dog ikke kun et kunstprojekt for kunstens skyld, som Stefano Antonelli forklarer: "Vores mål var helt klart, at beboerne i dette område, der kan beskrives som 'lettere socialt belastet', skulle have nogle fordele af projektet, ikke kun hvad angår byforskønnelse men på sigt også økonomiske fordele".

   I den optik har områdets beboere nu dannet kultursammenslutningen Rude, der udelukkende beskæftiger sig med det nye museum. Foreningen sælger blandt andet t-shirts med tryk af murmalerierne, plakater og covers til mobiltelefoner, og i de første måneder har salget ligget på ca. 15.000 euro om måneden. En del af disse midler er blandt andet blevet brugt til istandsættelse af områdets gårdhaver.

   Projektet har forlængst givet genlyd langt ud over både kvarterets og Italiens grænser. "Forleden skulle jeg guide en gruppe lektorer fra et universitet i Paris. De ville se tre ting i Rom: Colosseum, Vatikanmuseet og Tor Marancia. Flere rejsebureauer har nu også indsat Tor Marancia i deres kulturelle udbud, og jeg har også set, at Ryanair og Easy Jet nu nævner Tor Marancia i reklamerne for deres Rom-destination", fortæller Antonelli.

   Det skønnes, at museet siden den officielle åbning i marts i 2015 har haft omkring 40.000 besøgende.

   Projektets sidste penselstrøg er dog ikke blevet foretaget endnu. Det vil finde sted mod slutningen af juli, når den kendte portugisiske street artist Vhils og italieneren Eron begge bidrager med to værker.


Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-
Article-image-

 

WARNING

You are about to send an invitation for the article that seems to be not finished. Are you sure all is correct and is ready to be viewed?

YesSend invitation